Hvad er fordelene ved modulbyggeri?

Fordelene ved modulbyggeri er at 80-90 % af processen foregår inde i en opvarmet produktionshal, hvor vi har mulighed for at styre processen helt tæt. Mens vi bygger på fabrikken kan man klargøre byggepladsen og man kan klargøre fundamenter, og gøre det hele klar til at vi kommer med modulet. Mens modulerne fremstilles på fabrik, så står de jo inde i en tør hal. Der er ingen fugt. Vi har optimal byggestyring. Vi har optimale muligheder for kvalitetssikring løbende, og kan hele tiden besigtige selve produktionen fra dag til dag og fra time til time. Alle vores byggematerialer er i nærheden af vores fabrikshal, og står også under tag og et hele, og er tætte og uden fugt. Så de er meget hurtige at tilføre til processen. Og har vi materialer og sådan noget til overs, eller som er i overskud, så går de ind i de næste moduler. Derfor har vi heller ikke noget spild ude fra byggepladsen, fordi vi har det hele lige i nærheden.  Det giver os en mulighed for at optimere og bruge de rigtige materialer lige nøjagtig til den rigtige måde at sammensætte de her på.

Når vi snakker modulbyggeri, generelt med fordele, så er det også nemt at fremstille det i moduler på fabrik, imens man laver projekter hvor man fx støber stueplan i beton, og så sætter man moduler ovenpå. Så kan man lave stueplan og kælder fx i betonelementer, og mens de bliver produceret og sat op på byggepladsen, så producerer man 1,2 eller 3 etager i træmoduler på fabrikken, således at når man er klar der, så tilføjer man moduler ude på byggepladsen og sætter 3 etager på i løbet af 3 uger. Og så kan man samtidig arbejde i både stueplan og kælderplan mens der er nogen der monterer det indvendige i de her moduler, samtidig med at man er i gang med at montere en ny facade beklædning. Så kan man korte den samlede byggetid på projektet ned. Det er helt klart en af de store fordele ved modulbyggeri.

En anden fordel ved modulbyggeri er at hvis man har et behov der hedder at man bare ønsker at leje og ikke købe, så er modulbyggeri jo opbygget i moduler, og det gør at man kan flytte dem. Så har man behovet i en stor virksomhed for projektarbejdspladser eller kontorarbejdspladser midlertidigt, så kan modulerne flyttes rundt fra afdeling til afdeling.

Så i modulbyggeri har man også den mulighed at optimere at det energiforbrug man har er særdeles lav, fordi vi opbygger i træ og stål. Og så har vi mulighed for at optimere selve konstruktionen. Det er i forhold til at, i og med vi opbygger med træ så kan vi have en lav u-værdi eller lav lambdaværdi på vores isolering og dermed få tyndere vægtykkelser end ved traditionel murerbyggeri eller betonbyggeri. Træ er mere velegnet til den form for konstruktion. Til en smallere konstruktion end hvis du har mursten, og så en isoleringsmængde i midten, og så mursten igen indvendig. Så den samlede tykkelse af både gulvkonstruktion, vægkonstruktion og tagkonstruktion kan man optimere.

Fordelen ved modulbyggeri, er muligheden for håndværkere, at arbejde samtidig

Det kan man jo også ved almindeligt byggeri. Der er du bare nødt til at vente på, at betonelementerne bliver opført i samme rækkefølge opad, og så vente på etagerne bliver etableret. Når vi kommer med modulerne ud til en byggeplads, så har du mulighed for at det enkelte modul er optimeret, både med gips til brandsektionsadskillelse og sågar indvendige vægge og lofter er klargjort til at blive sat op. Så der er en hurtigere montagetid. Alt den grundlæggende el kan være i hvert modul, så man bare trækker ledninger hen til hovedtavler, således at den samlede proces går hurtigere fordi man er aktiv på flere områder på samme tid.